Nyhedsbrev Efterår 2025

Markant reduktion af vandspildet!
Som det er de fleste bekendt, har vi siden 2023 har arbejdet målrettet på at nedbringe vandspildet, der på sit højeste var på hele 30 procent. Vi derfor igangsat en lang en række tiltag for at reducere spildet, som vi løbende har berettet om.

Digital overvågning og zonemålere
For at vende udviklingen har vi igangsat en digital omstilling. Der er etableret et avanceret overvågningssystem, der via fjernaflæste målere kan registrere flow og identificere unormale mønstre i ledningsnettet. En aftale med Aalborg Kommune har givet os adgang til deres antennesystem, så data hurtigt kan overføres.

Samtidig er der opsat strategisk placerede 5 kvarterbrønde med zonemålere. Her kan vi kvartalsvis sammenligne mængden af udpumpet vand med det registrerede forbrug hos forbrugerne – og dermed kan vi udpege områder med mistænkeligt højt vandspild lokaliseres mere præcist, og igangsætte forbedringsarbejder mere målrettet.

Som resultat heraf er både Tue Vej og strækningen langs Beatesmindevej udskiftet, lækagesøgninger er gennemført på Urbakken, Hellevangen og Regnar Juelsvej, samt der er etableret adgang for vanding af beplantning ved støjskærmende langs motorvejen (med tilhørende måler af forbruget). Endeligt har vi repareret et stort brud bag børnehaven Fantasia.

Opnået resultat i øjeblikket
Det er således en rigtigt god nyhed for alle vores forbrugere, at det aktuelle vandspild er 11 %. Det faldende vandspild har vi set gennem hele foråret, og tallet på 11 % er udtrykt for mængden af spildet de sidste to måneder. Det er vi i bestyrelsen meget tilfredse med, men det ændrer ikke ved, at der stadig på visse strækninger forsat udvises et for højt vandspild. Vi fortsætter arbejdet, og forventer at bruge hele den opnåede lånekapital på 1,2 mio.kr. til foråret.

Sæt kryds i kalenderen i allerede nu

Vi vil gerne annonce vores kommende generalforsamling d. 22. april kl. 17.30 i Gug Boldklub. I vil høre meget mere herom senere.

Vel mødt og med venlig hilsen

Bestyrelsen
GRANLY VANDVÆRK a.m.b.a