Vigtige datoer
Det planlægges at markere Vandets Dag torsdag d. 22. marts 2027 med Åbent Hus på Værket Bavnevangen 5. Der udsendes senere et program for dagen. Mens sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Derudover afholder vi generalforsamling d. 21.april 2027 kl. 17.30 i Gug Boldklub, hvor vi håber, at I igen vil møde frem og være med til at fremme medlemsdemokratiet i Granly Vandværk.
Fortsat øje på nedbringelse af vandspild
Vi har desværre fortsat et større vandspild end de lovbestemte acceptable 10 %. Det igangsatte arbejde med at identificere kritiske områder i ledningsnettet med et højt vandspild er derfor videreført ufortrødent. Der har efterfølgende været gennemført natlukninger af både Elmesvinget og Agersvinget, som dog ikke udviste svind.
Der har i perioden været brud på nettet på hhv. Hellevangen og Gugvej, som vi hurtigt fik udbedret.
Ligeledes har der i perioden været 3 brud på forbrugernes egne ledninger. Vi skal derfor opfordre til, at I holder øje med egne ledninger for at mindske mest muligt vandspild.
Vi kan være bekymrede for, hvordan vores vandspild vil udvikle sig fremover, da vi har kontrolleret store dele af nettet nu, men vi oplever fortsat spild. Men vi bliver ved med at søge.
Optimering af værkets egne processer
Vi har i bestyrelsen desuden valgt i denne bestyrelsesperiode at bruge kræfter på at sikre, at vores egne interne processer er optimerende.
Det gælder bl.a. om at få maksimal effekt af de nye teknologiske værktøjer, som vi har tilgængelige. Hermed kan vi få fjernovervågning af vores pumper, trykudligninger og dermed fremme, at vi hurtigt kan gribe ind ved uregelmæssigheder. Endeligt er gennemførelse af servicetjek af vores beredskabsplan, vandregulativ og vedtægter på vores arbejdsliste.